Gå til hovedindhold

Vi bistår dig gennem hele processen

Private kunder

AMS – Akut Miljø Service ApS – håndterer alle typer miljøopgaver og -uheld i hele landet. Lige fra udførende til forsikringsafslutning, der giver dig som kunde en økonomisk sikkerhed. Via vores vagtberedskab og samarbejdspartnere, tilbyder Akut Miljø Service ApS kvalificeret miljørådgivning 24 timer i døgnet – året rundt.

 

Olietanke

Olieforurening

Olietanksforureninger koster nemt flere hundrede tusinde kroner at oprense – dækker din forsikring?

Nedring eller sanering

Screeninger

AMS – Akut Miljø Service ApS står klar til at hjælpe, hvis din bygning skal nedrives eller ombygges.

Entreprenørarbejde

Fjernelse af jordforurening

Vi hjælper med at planlægge og bortgrave jordforureninger og sikre den fornødne dokumentation.

Uafhængig af myndigheder

Uvildig rådgivning hver gang

AMS – Akut Miljø Service ApS tilbyder assistance og rådgivning til alle typer akutte miljøuheld ved forurening af vand, jord eller luft. Vi dækker alt fra standsning af forurening til oprensning, dokumentation og forebyggende indsatser.

Kvalificeret rådgivning og håndtering

Dette løser vi for dig

Villaolietanke kan både være opført i stål og i plastik. De kan være placeret både inde i huset eller ude i haven, hvor de igen kan være både over jorden eller gravet ned. De fleste villaolietanke skal udfases, når de bliver 40 år gamle, men der er undtagelser. 

For at forebygge forurenende olieudslip fra gamle tanke, der bliver utætte, har Miljøstyrelsen fastsat såkaldte sløjfningsterminer, som angiver, hvornår olietanke senest skal nedlægges eller udskiftes.

Nedgravede tanke

  • Nedgravede glasfiberbelagte olietanke af stål, der rummer op til 6.000 liter, skal udskiftes senest 40 år efter produktionsåret.
  • Tanke, som har en korrosionsbeskyttelse (antirust), skal først skiftes efter maksimalt 50 år.
  • Plasttanke anses for at have en levetid på 45 år, hvorefter de også skal sløjfes.
  • Tanke, hvor fabrikationsåret ikke kendes og ikke kan fastslås, skal senest være sløjfet 31. marts 2015.
  • Nedgravede, kugleformede tanke af mærket AJVA-PLAST A/S er ulovlige og skal tages ud af brug straks.

Vær opmærksom på, at korrosionsbeskyttelse ikke var almindeligt i 70’erne, så er din tank fra 70’erne, skal du forvente, at den er klar til udskiftning eller sløjfning.


Overjordiske tanke

  • For ståltanke uden korrosionsbeskyttelse er levetiden 30 år, herefter skal de udskiftes.
  • For tanke med korrosionsbeskyttelse er levetiden 40 år.
  • For plasttankemed en enkelt væg er levetiden 25 år og er plasttanken med dobbeltvæg er levetiden 40 år.

Hvad risikerer du, hvis du ikke sløjfer olietanken?

Hvis du ikke sløjfer eller udskifter olietanken efter de gældende sløjfningsterminer, risikerer du at få en bøde, samtidig dækker din forsikring ikke, hvis tanken bliver utæt og lækker fyringsolie.

Ved alvorlig olieforurening af grunden kan konsekvensen i værste fald være, at huset bliver ubeboeligt. Under alle omstændigheder vil det kræve, at jorden på din grund renses. Naboers grund skal også renses, hvis olieudslippet er nået så langt. En sådan forurening koster nemt flere hundrede tusinde kroner at oprense. Hvis du ikke er forsikret eller din forsikring ikke dækker, er det dig selv, der kommer til at betale regningen.

Sløjfningsterminer for olietanke
 

Hvordan sløjfes en olietank?
Når en olietank sløjfes, tømmes den for indhold. Derefter fjernes rørsystemet, eller tanken bliver som minimum afblændet, så der ikke kan fyldes olie på den igen. Ved en korrekt udført afblænding afmonteres påfyldningsstudsen, og udluftningsrøret proppes til.
Du kan vælge at lade tanken være, når den er sløjfet, eller at få den fjernet (gravet op, hvis det er en underjordisk tank). Under alle omstændigheder er du forpligtet til at melde til kommunen, når en olietank tages varigt ud af brug.

Tømning af tanken
Restindholdet i tanken fjernes ved at åbne den. Der kan fx skæres en åbning i toppen, hvorefter tanken evt. højtryksspules og derefter suges tom. Du må gerne gøre arbejdet selv, hvis du kan gøre det sikkerhedsmæssigt forsvarligt, men det kan anbefales at lade et autoriseret vvs-firma gøre det.
Får du et slamsugerfirma eller et vvs-firma til at tømme din nedgravede tank, og regner du med at lade tanken ligge, er det en god idé at få en attest fra firmaet, så du kan dokumentere over for en eventuel køber, at tanken er forskriftsmæssigt tømt.
Ligger den nedgravede tank under et sted med tung færdsel, fx en indkørsel eller parkeringsplads, anbefales det at fylde den op med sand eller grus. Der er set eksempler på, at gamle tanke er faldet sammen med tiden, og at køretøjer derfor er faldet ned i tankgraven.

Bortskaffelse af restolie og tank
Restolien eller olieforurenet vand kan du normalt aflevere på genbrugsstationen. Det samme gælder den sløjfede olietank. Kontakt på forhånd genbrugsstationen og få nærmere besked, da der kan være regler for, hvor meget spildolie, du må indlevere pr. dag.
Hvis du er i tvivl om proceduren og reglerne i forbindelse med sløjfning og afmelding af en olietank, skal du ringe til din kommunes tekniske forvaltning og for nærmere information.

Ved bygge-og anlægsarbejder er der ofte jord tilovers, som skal bortskaffes. For at kunne bortskaffe overskudsjord til den mest fordelagtige pris, skal der foreligge dokumentation for, at jorden enten er ren eller hvilken forureningsklasse den tilhører.

Der kan spares både tid og penge ved at få foretaget en undersøgelse af jorden ved en såkaldt “forklassificering” på et tidligt tidspunkt i bygge- og anlægsforløbet. Ifølge de gældende love og regler, skal der foretages en analyse for hver 30 tons jord der bortskaffes. Bortskaffes der større jordmængder kan antallet af analyser nedsættes.

Der udtages jordprøver til analyse af intakt eller af opgravet jord efter bestemte regler. Herefter analyseres jordprøverne, og der udarbejdes en rapport. AMS kan være behjælpelig med både prøver og lave en plan for jordflytningen i dit anlægsprojekt. Ring for en uforpligtende snak.

En forureningsundersøgelse er relevant, hvis en ejendom er kortlagt som muligt forurenet eller har en ejendomshistorik, der kræver en nærmere undersøgelse.
Resultatet af undersøgelserne afrapporteres i et let forståeligt sprog, vedlagt situationsplaner, borejournaler, analyserapporter og med en vurdering af forureningssituationen. Udgør forureningen en trussel udarbejder vi en risikovurdering.
Vi har en god dialog med myndighederne og står i projektforløbet for kontakten og sikrer at gældende lovgivning overholdes. AMS kan være behjælpelig med at lave undersøgelserne. Ring for en uforpligtende snak.

 

I forbindelse med køb og salg af ejendom er det vigtigt at kende dens historie for at vurdere risikoen for forurening. Via en miljøhistorisk redegørelse tilvejebringes viden om den tidligere og nuværende arealanvendelse, derved er det er muligt at karakterisere og stedfæste potentielle forureningskilder på ejendommen.

Den miljøhistoriske redegørelse danner grundlag for udarbejdelse af et oplæg til de tekniske undersøgelser. Derudover bruges den typisk ved myndighedernes kortlægning af muligt forurenede ejendomme og i forbindelse med salg af ejendomme. Det er derfor i forbindelse med en ejendomshandel, vigtigt at få lavet en miljøhistorisk redegørelse. AMS kan være behjælpelig med at lave en miljøvurdering af din ejendom. Ring for en uforpligtende snak.

AMS står klar til at hjælpe hvis din bygning skal rives ned eller fjernes.

Vi hjælper med at undersøge for miljøfremmede stoffer, før en bygning skal rives ned, fjernes eller renoveres. Ved at undersøge inden nedrivningen og lave en plan for håndteringen af miljøfremmede stoffer, kan man fra starten undgå forsinkelser og have det økonomiske overblik.

AMS kan udføre de nødvendige dokumentationsanalyser og indgå aftaler med miljømyndighederne om undersøgelsesomfang.

Sikkerhed i pris

Prissikkerhed

Vi afdækker, prissætter og udfærdigere rapport. Vi giver prisoverslag før igangsætning. Dette giver prissikkerhed for dig som kunde.

Lad os tage en dialog om jeres projekt

Vi giver prisoverslag før projektstart

Cookie-information

Siden anvender cookies – ved brug af siden accepteres brugen af cookies som beskrevet i privatlivspolitikken

Back to top